kun·skap [kun`‑] substantiv ~en ~er
• vetande, insikt; kännedom
| Singular | |
|---|---|
| en kunskap | obestämd form | 
| en kunskaps | obestämd form genitiv | 
| kunskapen | bestämd form | 
| kunskapens | bestämd form genitiv | 
| Plural | |
| kunskaper | obestämd form | 
| kunskapers | obestämd form genitiv | 
| kunskaperna | bestämd form | 
| kunskapernas | bestämd form genitiv | 
 
 
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar